Forestil jer denne sene:
Det er blevet mørkt og 6 kvinder fra Danmark har rejst hele dagen for at komme til Marokko, en tur med 2 mellemlandinger, og masser af stress i lufthavnene.
I lufthavnen hopper vi ind i 2 biler, og bliver kørt til huset hvor vi skal bo. Det er mørkt, og et par bevæbnede vagter åbner en stor jernport, og vi får af vide at man i Marokko ved lov er forpligtet til at hyre nattevagter, hvis man har overnattende turister. I den hyggelige stue er der linet op med et overflod af lækre specialiteter fra landsbyen, og selvom det er langt over midnat, bliver holdet budt varmt velkommen.
Alle bliver vist til deres værelser, og så skal der soves. Men kl. 05.00 lyder en høj messen over en højtaler…Det er den lokale moske der sender sin morgenbøn ud over landsbyen. Godmorgen og velkommen til en anderledes kultur.
Jeg bliver liggende i min seng og lytter til geder og fugle indtil ved 8.00 tiden hvor der ringes med morgenmads klokken. Først her går det rigtigt op for mig hvor smukt et hus i 4 etager vi er blevet indlogeret i, med blomstrende appelsintræer, buer, mønstrede kakler, farver, og kunst.
Vi kører lige filmen baglæns, og er nu tilbage i efteråret 2021, hvor jeg åbner en mail fra
fra billedkunstner Lise Thinggard Larsen som jeg lavede kunstprojektet 8000 Aarhus sammen med.
Lise spørger om jeg har lyst til at tage med hende på kunst-kursus i Marokko i marts måned 2022.
3 sec efter er det afklaret, jeg er så klar til eventyr.
Det kursus vi tilmelder os, er et MIXED MEDIA og KULTUR kursus, arrangeret af det lille rejsebureau ”Marokko indefra”
Bureauet er ejet af det dansk/marokkanske ægtepar Marianne og Abdel som bor på Fyn.
I 2000 påbegynder parret et husbyggeri i landsbyen Lahmadate ca. 40 km øst for Agadir.
En helt almindelig landsby med ca. 2500 indbyggere, hvoraf mange beskæftiger sig inden for landbrug.
Landsbyen ligger i Souss dalen mellem to forgreninger af Atlasbjergene. 60% af Marokkos frugt og grønt avles her og det er og også omkring denne dal man finder Argantræerne hvorfra man laver den kostbare Arganolie.
Livet i landsbyen leves enkelt ud fra gamle traditioner og Islam som begge betyder meget for marokkanerne.
Huset som parret fik bygget, var egentlig tænkt som et familiehus, et sted hvor de kunne holde barselsorlov, og hvor de kunne være tæt på Abdels familie.
Men langsomt sniger der sig nogle grupperejser ind, og i 2014 har de deres første tema og kulturrejse. Senere kommer yoga, kor, mad, strik, mænd, og maleri til. Du finder Marokko indefra her
Her starter en spændende uge, hvor temaet er grafik og mixed media, hvilket betyder mange forskellige teknikker og materialer.
Vi lægger ud med en gåtur i den lokale landsby. Dagens opgave er at samle noget ”lækkert” skrald, og jeg må indrømme at jeg er rystet over hvordan det flyder med tykke lag af affald alle vegne. Men vi samler hver især noget skrald, som senere indgår i vores eksperimenterende værker.
På en lille primitiv cafe bydes vi indenfor til en kop te, serveret med frisk mynte, masser af sukker, og hældt op efter alle kunstens regler i en lang stråle.
Det er Abdels bror der har cafeen, så vi kommer med ind og ser deres fælles barndomshjem som hænger sammen med cafeen. Gæstfriheden er stor.
Landsbyens børn er også lidt nysgerrige efter hvad vi er for nogle fisk. Lise finder en fodbold, og spiller bold med en flok drenge på gaden. En flok skolepiger gør tegn til at de ikke ønsker at bliver fotograferet. Men alligevel cykler de med os, og det er tydeligt da de igen stopper op, at de egentlig synes det er hyggeligt at posere foran kameraet.
Mens jeg fotograferer gruppen af piger, kommer en dreng cyklende direkte ind i flokken, hvilket resulterer i at alle vælter, og mens de prøver at vikle sig ud af deres kluddermutter, er vi alle ved at flække af grin. Dejlige oplevelser der går lige i hjertet.
Hjemme i huset i den hyggelige gårdhave bliver der arbejdet med at klippe, klistre og bygge collager op lag på lag.
Abdels søstre kigger forbi, den ene hedder Saadia og hun bor i nabohuset, hvor maden tilberedes på ægte marokkansk maner af hende og nogle af kvinderne fra landsbyen. Jeg får lov til at gå med i køkkenet for at filme når de bager brød over åben ild. Ugen er fyldt med spændende marokkanske retter, hjemmebagte kager og friskplukkede appelsiner.
I huset spiser vi af vores tallerkener de fleste dage, men en enkelt dag skal vi prøve en særlig ret hvor alle spiser af samme fad. Det er sådan man normalt spiser her, så vi må ud af vores comfortzone, og det er sjovt og hyggeligt at sidde der med brødet, som bruges til at tage kyllingen med, og bare lade krydderier, olie og krummer være en del af oplevelsen.
Så er det tid til at tage på en 2 dages udflugt til Taroudant, hvor vi oplever byens liv bla ved at placere os på torvet, hvor vi drikker nesnes mens vi iagttager de mange spændende ting der sker. Hestevogne, knallerter, vogne med frugt, tildækkede kvinder, mænd i grupper, ja livet på en helt almindelig hverdag i Marokko. Mens vi sidder der laver vi skitsearbejde, som senere også bliver brugt i vores collager.
Jeg finder sammen med Susanne som også er meget fotointeresseret, og sammen går vi i gang med at indfange ansigter, mønstre og linjer. Det bliver hurtigt tydeligt, at der er mange der ikke ønsker at blive fotograferet, og respekt for det. Men heldigvis er der også mange der siger ja, så både Susanne og jeg er helt opslugt. Ja, faktisk har vi begge snuderne så meget i kameraet, at vi pludselig er faret vild, og må tage en taxa for at finde de andre, men som jeg altid siger, så er det ofte på den uplanlagte rute at tingene sker.
Ansigtet på væggen og den gamle mand er begge fundet da vi var på afveje.
Jeg får den her følelse af at være et sted hvor tiden har stået stille. Som en kulisse fra en gammel film, hvor hestevognene stadig er en del af gadebilledet, og hvor fine gamle mænd på værksteder har vigtige opgaver at udføre.
Om natten sover vi i en riad (mindre hotel) hvor Poolen senere har dannet form til flere af de grafiske mønstre.
Derefter tager vi på tur til Taghazout - en fiskerby ved Atlanterhavskysten lidt nord for Agadir, hvor jeg fanger alle de ”pæne” motiver som i ser herunder. Surfers paradis er der også nogen der kalder det. Denne dag er vejret ikke med os, det småregner og er helt diset. Den planlagte badetur frister ingen, så for mit vedkommende bliver det en lang gåtur langs stranden, som helt ekstra ordinært ligger øde hen. Da jeg kommer tilbage til holdet, er jeg helt høj, og fortæller om de skatte jeg har fundet undervejs i form af disse motiver.
Stranden er også kendt for sine små blå fiskerbåde der er linet op på stranden, og trapper der er malet med forskellige farver. Meget maleriske motiver her, men jeg drages af de støvede ørkentoner og grafiske linjer på stranden.
En af dagene får vi til opgave at ridse en kamel i en tom mælkekarton. Vi tager ud et sted hvor der er de her udklædte kamel-passere, og mens de andre er inde og handle, går jeg naiv som jeg er i gang med at fotografere både kamel og mand uden at aftale en pris. Da vi er færdige vil manden have 100 euro!! Det får han ikke, men han får det halve, og jeg kan mærke hvordan de nærmest griner højlydt bag min ryg..
Da de andre kommer ud, når jeg at advare dem, så de slipper alle med at give 5 euro!!
Tilbage til kamelerne og de tomme mælkekartoner, så er det ikke det eneste mærkelige vores dygtige underviser Ann-Kerstina Nielsen sætter os til at finde. I souken finder vi forskellige sjove male-redskaber til senere brug. Vi får bla fat i nogle gamle pensler, pigmentfarver, henna og træ-farver, tatoverings stensils, billetter, stempler, madsminke og genbrugspapir.
I en butik med fint udskårne træting, er det den lile rå æske hvor de opbevarer søm i, som fanger min opmærksomhed. Den får jeg selvfølglig lov til at købe. Og de kigger noget når vi beder om den gamle avis der er rundt om fine nye sager, eller når vi jubler over den håndskrevne kvittering, som var det en pengeseddel, alt sammen fine ting til vores projekt. Jeg fornemmer at rygterne går om de skøre danskere der er på jagt efter gammelt skrammel, da der pludselig kommer en mand hen til Susanne og mig med en pensel der er ved at falde fra hinanden, og siger at den må vi få i gave.
Vi afslutter en helt fantastisk uge med at tage i hamam, en såkaldt badeanstalt hvor kvinder og mænd har hver deres afdeling. Det er ikke nogen velduftende spa oplevelse, men nærmere et vaskehus hvor man smører sig ind i noget der minder om brun sæbe. Derefter lægger man sig på brikse lavet af klinker, og med den helt store og grove handske bliver man skrubbet så det rusker i hele kroppen. Ikke et plet på kroppen går fri, bortset fra der hvor bikinitrusserne sidder. Vi er meget rene og kan nu så småt pakke alle vores sjove fund i kufferten med kurs mod DK.
Tilbage i Danmark er der opfølgningskursus på Fyn hos vores underviser Ann-Kerstina som stiller sig selv, materialer og en valse til rådighed en hel weekend. Her bliver der arbejdet intenst med motiver fra turen, og den teknik der hedder laser-lito, som er en slags fotooverførsel. Man laver som udgangspunkt et sort/hvidt foto uden gråtoner, og printer det på en laser kopi-maskine. Teknikken er den samme som ved litografi, men foregår her fra papir til pair. Udgangs-pladen er denne fotokopi, som ”lukkes” og gøres trykbar med gummi. Efter påføring af farve, som foregår ved at duppe med en svamp, trykkes pladen på en dybtrykspresse. Mælkekarton og andre emballager kommer også i brug med teknikken højtryk. Man ridser sit motiv i den rå mælkekarton eller lign. Selve trykningen foregår ved at de forhøjede partier modtager farve fra en valse. Teknikkerne blandes med teknikken Chine Collè som er isætning af andet papir. Her smøres det ønskede papir ind i en speciel limblanding, og køres ligeledes gennem valsen. Mulighederne er uendelige og det er en helt ny verden af udtryk der åbner sig for mig her. Ann-Kerstina afholder forskellige kurser, du finder hende her
Læser du stadig med i denne rejseberetning, er du måske nysgerrig på at opleve min Marokko udstilling "En lille bid af Marokko" som hænger på Cafe Ziggy på Trøjborg i Aarhus indtil ca. midt august 2022.
Vi havde en super fin fernisering d. 16.juni 2022, hvor Ziggys bød på vin og snacks. En udstilling som klæder cafeen rigtig flot, og som jeg er stolt af.
Udstillingen kommer i løbet af sommeren til at hænge på Cafe Globen, som er Københavns eneste rejsecafe. Hold øje med mit nyhedsbrev, hvis du vil adviseres om tidspunkt. Du tilmelder dig nyhedsbrevet her
Jeg har desuden lavet en lille stemningsfuld video fra turen, den finder du her
Tusinde tak fordi du læste med 🙏
Comments