Sidste efterår dukkede en mail op i min indbakke. Beskeden var fra den Sjællandske musiker Morten Elis, som havde set en af mine stemningsvideoer, og nu ville høre om jeg havde lyst til at lave en musikvideo til hans nummer “Ordløst” Jeg greb muligheden og kastede mig ud i hele processen med at gennemlytte sangen, se indre billeder og få ideer, lave drejebog, finde locations og statister. Oven i det skulle jeg finde nogle tekniske løsninger på, hvordan jeg kunne overholde mit manus, hvor undervandsfilmning var en stor del af temaet. Efteråret var på sit højeste, og jeg vidste at jeg skulle handle hurtigt, hvis jeg skulle nå at få nogle smukke efterårsfarvede skovscener med. Og selvom jeg er vinterbader, vidste jeg jo også, at vandet snart ville være udfordrende koldt til de mange undervandsscener. Jeg kastede mig ud på de vilde vover bogstaveligt talt, smøgede ærmerne op og satte i gang💪🎬📹
Ved Esby lå en forlist fiskekutter. Jeg havde tidligere besøgt kutteren, som dengang var i en sådan stand at man kunne kravle ombord. Jeg flettede ind i manus at vores "kaptajn" skulle stå i stævnen og spejde ud.
Dagen for de første vigtige optagelser oprandt. Model Erik, rekvisitør Peder, samt videosparringspartner Jeppe, var alle klar på Esby strand til solopgang. Vejret var ikke helt som forventet, og kutteren var, siden jeg sidst besøgte den, brækket over på midten, og var på ingen måde til at kravle ombord på. Desuden var det så højvandet, at man slet ikke kunne komme ud til skibet. Drejebogen måtte rettes til!
Kaptajnen blev nu placeret på den nærliggende badebro, spejdende efter sit sunkne skib. Det fungerede godt, og jeg fik nogle ret fede scener i kassen via min drone. Nu manglede jeg bare lige et par klip af skibet lidt tættere på, så jeg fløj dronen derhen, og så skete det som en dronefører frygter mest. Dronen mistede sit signal og forsvandt !!!
En større eftersøgning blev nu sat i gang. På min controller kunne jeg se, at den måtte ligge et sted i noget krat, og tilsyneladende ikke var landet i vandet. På grund af højvande, var det dog nærmest umuligt at komme ud til stranden tæt på skibet, hvor den måtte befinde sig, men Jeppe hoppede i mine waders, som var ca 2 numre for små, og gik på jagt. 30 min senere kunne jeg pludselig se at skærmbilledet forandrede sig. Dronen var fundet og i god behold, og jeg kunne nu sende teamet hjem, mens jeg blev for at studere mulighederne for undervandsfotografering omkring skibet.
Lidt heldig skulle jeg nu fortsætte med at føle mig, for så snart alle var kørt, trak vandet sig tilbage, og jeg kunne vandre ud til skibet, som nu havde fået den helt perfekte vandstand til mine ideer. Med vand til livet, præcis lige under kanten på mine waders, kunne jeg nu lave næste vigtige scene, nemlig kaptajnens kasket der synker til bunds efter hans forlis.
Jeg havde været langt omkring i mine tanker om hvordan jeg skulle filme dette. Min ældste søn er dykker, så jeg regnede med at han måske blev nødt til at hjælpe mig.
Men her var alting altså med mig, og jeg kunne nu lægge en sten i kasketten, og med den ene hånd lade den falde ned under havoverfladen, mens jeg med den anden hånd og mit dji undervandshus spændt på en stang, fange dens bevægelse mod bunden. Udfordringen var nu at få fisket kasketten op igen uden at blive alt for våd på resten af kroppen. En del forsøg, samt forskellige andre undervandsscener blev det til, før jeg vurderede at jeg nu havde hvad jeg skulle bruge. Havde ikke ænset tiden, bare været totalt opslugt, men nu kom kulden krybende ind i kroppen, og fortalte mig at det var tid til at stoppe for i dag.
Den næste dag var jeg klar til optagelserne som skulle foregå i den smukke skov ved Vosnæs pynt, så jeg fik hentet Zelinah
som skulle spille den kvindelige statist. Også her tog højvandet fusen på mig, da stranden nærmest var væk, så det blev til en udfordrende klatretur ned til grenen, som jeg havde udset til at være næste spot.
Et par skønne og effektive timer blev nu udnyttet, og man kan sige meget om højvande, men vi havde da vores location helt for os selv, og fik lavet alle de ønskede optagelser og lidt til🙏
Da Morten og jeg i starten af projektet skulle afstemme manuskriptet, havde Morten luftet ideen om at filme en tangskov, da han syntes det ville passe så fint til passagen hvor koret synger uhhhh uhhhh
Det skulle selvfølgelig med, så jeg fik leget med forskellige optagelser af tang der danser.
Da jeg efterfølgende skulle klippe filmen, var det ret forunderligt at opdage hvordan tangen dansede i takt med musikken på flere af optagelserne.
Nummeret ordløst varer i 3 min og 39 sec, så der skulle mere guf til. En gennemgående lyd i nummeret er et ur der tikker, og et hjerte der slår.
Et perfekte gammelt ur dukkede op på dba, fyldt med små løse reservedele.
Stenen som symboliserer "når hjertet bevæger sig gennem dybt og stille vand" lå lige for fødderne af mig ved Esby strand.
Alting gik bare op i en højere enhed hele vejen igennem.
Jeg havde dog lige et enkelt hængeparti, da jeg gerne ville filme en ekstra scene fra kutteren. Kørte derud, og opdagede til min store ærgrelse at skibet var blevet fjernet! Det gik her op for mig hvor god timing jeg havde haft på de tidligere optagelser, pyh ha hvor havde jeg været heldig.
Trak i mine waders igen, og gik ud der hvor kutteren havde ligget. Stigen stak stadig op af vandet, og jeg blev nu igen fyldt af begejstring. For der hvor skibet tidligere havde kilet sig ned på bunden, lå nu en række med rester af træ fra skroget. I dette træ var der flyttet de fineste violette søstjerner ind, og gav mig en ekstra fin optagelse med hjem.
Månen, ja den kom selvfølgelig også frem og sørgede for at jeg kunne køre ud om aftenen og få filmens slutbillede i kassen✔️
Redigering tager den tid redigering tager.. Men det er mig en glæde at kunne vise jer den færdig film her:
Ønsker du at se den uden tekstning kan de se den her:
Albummet "Drømme og løgne" hvor nummeret "Ordløst" er på, bliver lanceret d. 3. juni 2022.
Ud over at kunne downloade og streame albummet på alle digitale platforme, er der også trykt 100 stk. vinylplader.
Arbejdet med psykisk sårbare har fyldt rigtigt meget i Morten Elis’ liv og ligger stadig hans hjerte meget nært. Derfor har han besluttet at forære de 100 eksemplarer der er produceret af ”Drømme og løgne” på vinyl, som gave til interesserede. ”Det er min lille kunst… et kærlighedsprojekt… en gave til mig selv og en gave til den der lytter. Det kan også være en gave til alle de dejlige mennesker, som jeg har mødt i mit arbejde og en måde, at give lidt tilbage. Og har man lyst til at værdsætte gaven, kan man give gaven videre ved at donere et beløb til Landsforeningen ”Sind”, fortæller Morten.
Portrætterne som i ser her, er taget for få dage siden, da Morten besøgte mig for at få lavet nye portrætter.
Billederne skal bruges til pressemeddelelser, og da jeg fik lov til at vælge location, skulle det naturligvis være på en fint gammelt træskib i træskibshavnen i Aarhus.
Skulle nogen af jer være interesseret i at modtage en vinylplade, har jeg fået en portion jeg kan dele ud af. Skriv til mig, så finder vi ud af afhentning eller fragtmuligheder.
Ringen er hermed sluttet, og jeg håber at du har følt dig inspireret og underholdt. Tak fordi du læste med 🙏